Quantcast
Channel: Frkirene
Viewing all articles
Browse latest Browse all 14

Nytårsforsæt

$
0
0

Egentlig synes jeg, at det der med nytårsforsæt er lidt noget fis, fordi de aldrig holder alligevel. Men jeg finder jo altid på noget i et sentimentalt øjeblik, mens jeg tænker over livets gang.
Det har jeg også gjort ved dette årsskifte.

Faktisk startede jeg med et projekt allerede før jul. Jeg har tilmeldt mig et online kost- og træningsforløb, som løber i 12 uger. Jeg startede før nytår. Målet er ikke at blive åleslank (hvilket jeg i øvrigt aldrig bliver), men i stedet at blive stærkere, få sundere vaner og mere overskud. Jeg tænker det dog ikke rigtigt som et nytårsforsæt, men mere som en ting, jeg gør for mig, og som jeg har tænkt over længe. Men jeg hepper gerne på mig og alle de andre med et nytårsforsæt om at blive sundere.

Men nu til det første rigtige nytårsforsæt, jeg har sat mig: Jeg skal blive bedre til ikke at arbejde alt for meget over. Jeg skal huske at gå hjem fra arbejde. Det lyder så simpelt, og alligevel er det så svært! Jeg har aldrig været god til at lægge opgaver fra mig, for jeg vil så gerne være færdig. Det bliver man aldrig som projektleder (især ikke på bureau), har jeg måttet sande.
Men her i de to første arbejdsdage i året er det faktisk lykkedes mig at gå hjem nogenlunde til tiden – Juhuu! (i bagklogskabens lys er det nok mest fordi jeg skulle nå cykelhandleren, inden han lukkede, men en sejr er en sejr!).

Nu må vi se, hvor længe det holder. Men det er faktisk ret vigtigt for mig, at jeg bliver bedre til at passe på mig selv, så jeg vil gøre alt jeg kan, for at det lykkes!

Måske kommer der flere forsæt med på listen. Man ved aldrig 😉


Viewing all articles
Browse latest Browse all 14